Årlige handlingsplaner sætter rammen

GUDP´s handlingsplan sætter rammen for, hvordan ansøgninger om projekttilskud prioriteres i de ordinære ansøgningsrunder.

Med afsæt i strategien formulerer bestyrelsen hvert år en handlingsplan, der konkretiserer GUDP’s sigtelinjer, og udstikker nogle mere konkrete rammer for vurderingen af de ansøgninger, som GUDP modtager.

Det er altså i handlingsplanen, du kan se, hvad GUDP-bestyrelsens fokus er i indeværende år, og hvad der vil blive lagt særligt vægt på, når bestyrelsen skal vurdere og prioritere alle de indkomne ansøgninger - ud over de generelle elementer, der fremgår af GUDP’s strategi.

Handlingsplanen er dermed bestyrelsens signal om, hvordan der særligt vil blive prioriteret i årets ordinære ansøgningsrunder.

I handlingsplanen fremgår også generel information om årets to ordinære ansøgningsrunder, ORDD samt GUDP’s deltagelse i internationale partnerskaber under Horizon Europe.

Endvidere indeholder handlingsplanen GUDP’s årshjul og en illustration af forløbet for en ansøgning i GUDP.

GUDP´s handlingsplaner gælder for ét år ad gangen, og offentliggøres typisk i december måned.

Det er bestyrelsen for GUDP, der udarbejder handlingsplanen, som godkendes af erhvervs- og konkurrencekraftministeren. Den gældende handlingsplan er godkendt af den forhenværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri d. 6. december 2024.

Hent GUDP´s handlingsplan 2026

Fokusområder i 2026

For at få støtte fra GUDP, skal et projekt have en ”dobbelt bundlinje”. Det betyder, at de projekter, der får støtte, både skal bidrage til grøn og økonomisk bæredygtighed i fødevareerhvervet. Økonomisk bæredygtighed betyder, at virksomheder og erhverv får øget vækst og beskæftigelse, og at der dermed skabes forbedret konkurrenceevne til gavn for hele samfundet.

I vurderingen af ansøgningerne lægger bestyrelsen derfor stor vægt på, at projekternes resultater har et markedspotentiale, der kan realiseres på kortere eller længere sigt.

Landbrugs- og fødevareerhvervet står over for en betydelig udfordring i forhold til omstilling til mere klimavenlig produktion. Bestyrelsen ønsker derfor at understøtte den grønne omstilling af landbruget og fødevareerhvervet ved særligt at prioritere projekter, der bidrager til udviklingen af løsninger, der fremmer en mindre klimabelastende produktion. Bestyrelsen vil igen i år prioritere projekter, der kan sandsynliggøre, at projekterne på sigt kan lede til reelle klimaeffekter.

Effektmål for GUDP’s indsatsområde om reduceret udledning af klimagasser

GUDP vil i 2026 prioritere støtte til projekter, der på ansøgningstidspunktet har angivet en samlet forventet fremtidig effekt på mindst 300.000 tons CO2e (samlet forventet effekt på tværs af alle projekter, der forventer en klimaeffekt).

Fremtidens fødevareproduktion skal ske på en måde, der i mindst mulig grad belaster naturlige økosystemer og biodiversitet generelt, og som bidrager til at opnå en bedre økologisk tilstand i vandmiljøet.

En af de meget store udfordringer for miljøet i vand og på land, er udledningen af store mængder kvælstof fra dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Tilførslen af ekstra næringsstoffer i form af kvælstof skubber til naturens egne balancer, og spiller en afgørende rolle for forekomsten af algeopblomstring og iltsvind i de danske fjorde og kystnære farvande. Endvidere medfører det en væsentlig negativ påvirkning af biodiversiteten på land, hvor sjældne og specialiserede plantearter fortrænges af hurtigvoksende, næringskrævende arter til gene for både planter, insekter og andre organismer i fødekæden.

Bestyrelsen vil derfor prioritere projekter, der udvikler produktionsmetoder, som bidrager til at reducere det store kvælstoftab fra især landbrugsproduktionen. Også her vil bestyrelsen have fokus på - og prioritere efter, om projektbeskrivelserne kan tydeliggøre, hvordan der kan opnås konkrete effekter, når de nye metoder tages i brug i erhvervet.

Effektmål for GUDP’s indsatsområde om vandmiljø – fokus på kvælstof

GUDP vil i 2026 prioritere støtte til projekter, der på ansøgningstidspunktet har angivet en samlet forventet fremtidig effekt på mindst 800 tons reduceret kvælstof, der udledes til det omgivende miljø (samlet forventet effekt på tværs af alle projekter, der forventer en kvælstofeffekt).

Dette har bestyrelsen også fokus på i 2026

Bestyrelsen ønsker, at GUDP’s projekter er forankret i erhvervet og vil prioritere projekter, hvor aktørsammensætningen repræsenterer alle de dele af værdikæden, som er relevante for at få det fulde udbytte af projektet.

Bestyrelsen vil prioritere netværksprojekter. I netværksprojekter går aktører sammen for at afklare og kortlægge barrierer og muligheder inden for et nærmere defineret fagligt område. Et netværksprojekt kan ofte føre til et efterfølgende udviklings- og demonstrationsprojekt.

Bestyrelsen ønsker fortsat at prioritere netværksprojekter, der handler om natur- og biodiversitetsproblemstillinger. Bestyrelsen er bevidst om, at det kan være vanskeligt at skabe en økonomisk effekt i biodiversitetsprojekter, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at starte med netværksprojekter.

Bestyrelsen vil have fokus på projekternes start og slut Technology Readiness Level (TRL-niveau). GUDP støtter primært produktudvikling (udvikling og demonstration), der i projektperioden rykker sig indenfor et spænd i TRL-niveau på omkring 4 til 8. Undtaget herfra er særpuljer og internationale programmer, der har til formål at støtte forskning, som ofte ligger på et lavere TRL-niveau.

Et fokus på TRL-niveau giver bestyrelsen mulighed for at følge teknologiernes udvikling i projektperioden og status ved projektafslutning i forhold til at være parate til at komme på markedet.